Røde øjne hos børn

Klik på linket til video af børn med røde øjne

Røde øjne hos børn

De vigtigste råd, hvis dit barn har røde øjneMange børn oplever at få røde øjne. Det er som regel en mild øjenbetændelse, der er ufarlig og forsvinder af sig selv. Det ses ofte ved forkølelse. Barnets øjne kan være røde og løbe i vand. Der kan også være pus, og øjnene kan være klistret sammen, når barnet har sovet.En anden almindelig grund til røde øjne er allergi i pollensæsonen om foråret og sommeren. Her er begge øjne som regel røde, og der kan også være løbende næse eller udslæt på huden.Hvis der er tale om en mild øjenbetændelse, må barnet godt komme i institution.

Råd:

  • Rens øjnene et par gange om dagen – indefra øjenkrogen og udad – med et stykke vat vædet i lunkent vand. Brug ikke samme vat til begge øjne.
  • Undgå at gnide i øjnene.
  • Husk at vaske hænder før og efter.

Ring til din egen læge i dagtimerne. Herefter til vagtlæge eller akuttelefon, hvis:

  • dit barn har feber, du har mindre god kontakt til barnet, og barnet drikker mindre end normalt
  • der er svær øjenbetændelse, hvor barnets øje er meget rødt, øjenomgivelserne er hævede, eller der er rigelige mængder pus ved øjet
  • du fornemmer, at barnet har påvirket syn
  • rødmen er koncentreret omkring hornhinden, dvs. tæt på det farvede i øjet
  • rødmen og mængden af pus bliver værre, efter der er startet behandling med antibiotika-øjendråber
  • dit barn Ikke har det bedre efter 5 til 7 dage, eller hvis symptomerne bliver værreEller hvis du bare synes, det går den forkerte vej, selvom du har prøvet rådene i denne vejledning.