Udslæt hos børn

Klik på linket til video af børn med udslæt

Børn med udslæt

De vigtigste råd, hvis dit barn har udslæt

Mange børn oplever at få udslæt, og der findes mange forskellige slags. Ofte skyldes det en virus. Langt de fleste udslæt er ufarlige og går over af sig selv.

Udslæt kan også skyldes en betændelse lokalt i huden. Så kan huden være rød, varm, øm og hævet.

Der er få udslæt, som kan være tegn på alvorlig sygdom, som kræver behandling med det samme. Særligt én slags udslæt skal du være opmærksom på; petekkier.

Petekkier er røde eller rosa-violette pletter/prikker, som kan sprede sig over minutter til få timer. Petekkier forsvinder ikke, når man presser bunden af et glas ned over udslættet, og man ikke kan mærke dem med fingeren. Har dit barn sådan et udslæt – eller er du i tvivl – skal du kontakte en læge med det samme, da det kan være tegn på sygdom, der kræver akut behandling.

Råd:

  • Hold øje med dit barns almene tilstand.
  • Giv gerne paracetamol (f.eks. panodil® junior, pinex®, Arax® junior eller pamol®) for at lindre smerter i huden. Følg anvisningen på pakken.
  • Sørg for kølige omgivelser.

Ring til din egen læge i dagtimerne.

Herefter til vagtlæge eller akuttelefon, hvis dit barn:

  • er slapt eller sløvt
  • har feber og tegn på betændelse i huden, hvor rødmen spreder sig i løbet af nogle timer.

Eller hvis du bare synes, det går den forkerte vej, selvom du har prøvet rådene i denne vejledning.

Ring 112, hvis dit barn:

  • har udslæt, der ikke forsvinder, når man presser et glas mod huden (petekkier).
  • er stiv i nakken og har svært ved at bevæge hovedet frit.
  • hæver op på huden omkring næse og mund.
  • er slapt eller sløvt, og det er svært at komme i kontakt med
  • dit barn. Fx hvis du ikke kan få øjenkontakt.​​